Yoga har været en del af mit liv i mange år, og i 2016 blev jeg uddannet yogaunderviser.
Siden da har jeg haft fornøjelsen af at undervise utallige skønne yogier – og jeg har nydt hvert eneste øjeblik. Senere uddannede jeg mig også til kropsterapeut, et fantastisk supplement til yoga og det meditative.
For et par år siden begyndte min krop at protestere på en måde, jeg ikke genkendte. Smerter der bare tog til og tog til, og pludselig kunne jeg ikke længere gøre de ting, jeg før tog for givet. Jeg blev diagnosticeret med kompleks PTSD – en livsvarig følgesvend der nu pludselig trådte ud af sin skygge, for at visse tænder, som en senfølge af mange år med en alt for tung rygsæk af ubehagelige oplevelser.
Nu kollapsede min krop, og jeg måtte overgive mig!
Det tog lang tid at forstå, hvorfor kroppen nu svigtede mig, men jeg blev nødt til at lytte og starte forfra på nye præmisser – en ny version af mig selv.
I dag underviser jeg stadig lidt på hobbyplan, fordi yoga er en uundværlig del af mit liv.
Jeg kombinerer min praksis med åndedrætsøvelser, der hjælper mig med at holde PTSD’en og angsten på afstand, så de ikke får overtaget.
Jeg kan varmt anbefale dig at dyrke yoga og meditere – ikke kun for kroppens skyld, men også for sindets. Og vigtigst af alt: for DIN skyld. Yogaen lærer dig at mærke dig selv, lytte til det, din krop forsøger at fortælle, og skabe styrke gennem bevægelse og meditation.
Det er en gave, du kan give dig selv – og som bliver ved med at give.
Min hverdag er nu endnu mere fyldt med yoga, meditation og væren i naturen på alle måder.
Du er meget velkommen til at følge med i min hverdag og yoga på min Instagramprofil. Det er det eneste sted jeg kan følges...
Copyright © Rikke Thorup 2025